Næsten der.

Special attentions – Denne blog er lavet så jeg kan komme ud med mine tanker om mit opholdt her i U.S.A, det er ikke en beretning om hvad jeg laver eller om hvad jeg oplever fra detalje til detalje. Denne blog er ,eller som nogle nok føler at den er blevet transformeret til, et fristed hvor jeg kan komme ud med mine tanker om ikke kun mit liv, men også folk omkring mig. Jeg ønsker at fortsætte denne blog når mit ophold ender, når jeg føler det er en fed måde at få mine tanker ud.

Håber i forstår.

Enjoy.

Dette har været noget af en rejse, en rejse gennem livet, på god og ondt. Min rejse til Amerika er snart slut, dog vil min rejse gennem livet aldrig slutte. Jeg vil altid kæmpe og stille spørgsmål, i søgen om svaret på livets spørgsmål.

Som jeg sidder i flyet, fra denne gang New York. Kigger ud i horisonten, skyerne så smukke, så lette, et liv så let. Med danske toner i mine øre. Det minder mig om et liv langt væk, et liv der plejede at være mit men nu føltes så fjernt. Og dog er det lige der, det er der og venter på at jeg skal gribe det, og være lykkelig. Jeg længtes efter det så inderligt, prøver at strække mine arme så meget jeg kan for at nå det, men jeg kan ikke… Så tæt, men ikke tæt nok.

Time glasset er ved at løbe ud, jeg er snart ved vejs ende.

Resten af min tid her er svær, jeg kommer snart hjem som er fantastisk! Det er det jeg længtes så meget efter 1 måned og en uge det er jo intet….. Dog føles det som en evighed. Forstå mig dog ikke forkert. Jeg føler mig som den heldigste pige på jorden, at jeg fik denne mugelighed, og har haft denne oplevelse er en drøm, gået i opfyldelse! Jeg er for evigt taknemmelig for min mor som har gjort dette muligt. Jeg elsker hende helt op til stjernerne og tilbage igen, og vil altid gøre det, lige meget hvad! At finde en person som altid griber dig når du falder, som gør alt for at undgå et du rammer bunden, at have en person som den i sit liv er specielt. Tak mor, tak for at være der og gribe mig gang på gang, jeg er heldig at have en person som dig i mit liv.

Jeg er nu klar, klar til at tage over hele verdenen og være mig selv. Lytte på hvad min krop og hjerne siger, pleje det og ikke kun nøjes med det næst bedste. Jeg er klar til at række ud og gribe min situation an. Jeg vil ikke være på pause mere, play knappen er blevet trykket, og jeg er på vej op. Det kan godt være det er sort i perioder, men jeg vil leve, leve på Cecilie måden. Vi ses Danmark, jeg er hjemme før i ved det. Bare vent og se.

Peace out.

Cecilie Tchikai.