fredag den 31. december 2010

Nytår 2010

God jul og gost nytår til alle.

Til min familie i Danmark og venner i kbh.
Elsker og savner jer mere end i aner.

Til mine venner i usa, som jeg holder meget af.

201o var hidtil det bedste år, med både op og nedture, dog et år med nye eventyrere, venner og liv. Et liv der vokser bedre, stører for hver dag.

Jeg er klar, klar til at byde 2011 ind og tage det med åbne arme.
Et nyt år med massere af fest og farver.

tirsdag den 9. november 2010

Explore Washington

Klokken er 8.08, det er fredag morgen og i dag skal jeg ud og opleve verdenen. Jeg skal gennem en ca. 4-5 timers lang rejse, i tog og i bil. Alt dette for tre dage i Washington D.C, det har bare at være det værd! Som jeg sidder her i toget, alene men tryg, føler jeg en frihed som jeg har savnet. Frihed til at gøre hvad jeg vil, alene, være mig selv for et øjeblik, nyde det, elske det.

Washington var ikke som jeg forventede det, det var en fantastisk tur, en fantastisk by, der forandrede mit syn på en række ting. Jeg fandt ro i den ellers så store og trafikerede by. Fandt hvad jeg savnede så inderligt, frihed, bykultur og mennesker.

Klokken er 19.02, det er søndag aften og mine trætte øjne lukkes og åbnes. Den sidste time er skudt i gang, jeg vil snart være hjemme i min seng og alt vil gå tilbage til normalt. Skole, lektier og venner, dog har jeg noget at se frem til. Om præcis 3 skole dage drager jeg til Washington igen, haha ja jeg kan. Tager med AFS til Washington, hvor jeg høre hjemme.

Hils omkring jer, Cecilie.

tirsdag den 19. oktober 2010

Brev fra U.S.A

Jeg dedikere hermed dette blog indlæg til mine Valby piger Emma, Nanna, Ann-sofie & Feven:

Til min familie/voksne venner m.m. som læser dette, dette er skrevet som jeg ville skrive til mine venner.

Først og fremmest er i ikke og vil aldrig blive glemt. Jeg savner jer og håber i kan komme igennem hverdagen uden mig (haha kunne ikke lade vær). Jeg vil takke jer for at i altid støtter mig og for mit humør op når jeg er nede og skræve bunden. Vi har alle haft vores nedture, individuelt og mellem os, dog har vi altid rettet op på det op blevet stærkere mennesker, både fysisk og psykisk, som vi danskere plejer at sige ’’dem man togter elsker man,, og det ved vi piger jo alt om. Ungdommen her er helt anderledes end vores dejlige danske: (wasted youth) haha. Man tilbringer fredag aften med sin familie foran tv’et eller hvis man er heldig overnatning hos en veninde, ja veninde, der er ingen drenge besøg efter 9. I DK hvor vi plejer at gi den fuld gas med fest fredag/lørdag er her ikke rigtig så meget at lave i los weekendos. Største del af amerikanske teenagere, i dette tilfælde piger overnatter sammen en af dagene og stener film hele natten, juhuu. Hmm min mor siger det er godt for mig at være væk fra alt festeriet (ville i nok også sige) haha. Ellers spiser man meget ude med pigerne og snakker, to much girl talk for my taste (you know me). Men jeg klare det bare rolig.

Jeg kan dog fortælle, forhåbentligt til glæde for jer at jeg ikke er ensom her. Jeg har fået masse venner her, en masse men få tætte (og syntes faktisk det er rimelig sejt at jeg har fået en så tæt ven på en måned). Når hun hedder Lindsay Chapmann, yes min første amerikanske ven (hvor mange har lige det?) haha. Hun er den sødeste person jeg har mødt her, til tider for sød. Hun er en god blanding af jer alle, sød og uskyldig som Emma, sindssyg og til tider badass som Nanna, smider rundt med sine penge som Ann-sofie og nede på jorden som Feven. En fandens god blanding så jeg for en agtig dosis af jer hverdag.

Så tøser jeg skal nok klare mig, nu er spørgsmålet bare om i vil .. Haha selvfølgelig vil i det, det er jeg ikke i tvivl om i er alle fire fantastiske personer, til tider ikke uden på (sorry, men når i er bitches så er i ikke de sødeste mennesker, haha) men inden i er i alle noget helt specielt.

Elsker jer, Cecilie

lørdag den 11. september 2010

USA Part 3.

Minutter til timer, timer til dage, dage til uger, uger til måneder. Livet her er ved at blive hverdag, rutiner. Dog familie og venner pepper den op. Skole er gået fra nyt og spændende til, ja skole. Vejret er blevet normalt og jeg finder mig selv længere og længere oppe om aftenen. Den nye verden er blevet normal, blevet en del af mig ligesom jeg er blevet en del af den. Trangen efter Danmark, efter det velkendte, er blevet mindsket men dog ikke forsvundet.

Mennesker er mere anderledes end jeg forventede, jeg føler mig meget dansk her, hvor jeg ikke følte mig den mest danske person blandt venner i Danmark. Hvis du udfolder dig på en måde ud over det sædvanlige bliver du straks stemplet, sat i en bås for dig selv og de andre mennesker som prøver at være anderledes. Jeg prøver at være så normal som muligt, men har dog for nogles opmuntring fundet et par venner som er ligeglade, det fedt!

Jeg skal dog passe meget på hvad jeg spiser!!!! Det koster omkring 50kr. for en person at spise på en god restaurant, så kan folk nok selv regne ud hvad fast-food koster. Det smager dog godt alt sammen.

Her er så anderledes, men røv fedt.

Hils omkring jer, Cecilie

søndag den 22. august 2010

USA Part 2.

U.S.A–United States of America, er et kæmpe land med en masse forskellige kulturer. Du kan være fra norden, syden, vesten eller østen hvor folk har hver deres syn på tilværelsen, hver deres madvaner, regler, karisma m.m. Folk fra syden og norden er helt forskellige lige som vesten og østen. Ingen folkeslag er ens og nogle har kun det tilfældes at de er Amerikanere og bor i landet, stormagten, USA. Jeg har været så heldig at opleve den sydlandske kultur, da jeg blev placeret i en fantastisk familie i en af østkystens varmeste stater North Carolina.

Som sagt er jeg bosat i en lille by kald Huntersville. 25.000 mennesker, inklusiv mig lever i byen som består af: Centrum hvor der er et par butikker samt, supermarkeder, shopping gade, biograf, restauranter og lign. Rundt omkring i hele Huntersville området er der en masse kirker, nyttigt, kristen kirker, til alle slags kristne trosretninger, protestanter, ortodokse, katolske, baptister, Jehovas vidner, you name it, we got it! Og sidst men ikke mindst hospital, skoler og en masse amerikanske parcelhuse. Dog tager det ’’kun’’ omkring en halv time, uden for myldretid, at køre i bil til North Carolinas største by, ikke hovedsted, Charlotte, som for øvrigt har sin egen skyline, uhaa siger jeg bare, that’s big.

Jeg nyder det alligevel. Når jeg ligger mig til at sove om aftenen kan jeg høre cikaderne uden for, deres melodi er så beroligende og bringer kun gode minder frem, minder om ferier med min familie der hjemme, som sikkert sidder og kigger ud af vinduet, på det danske vejr som vi bedst kender det, regn. Jeg kunne godt bruge et boost København i ny og næ, men min elskede by løber jo ingen steder. Jeg lever livet og nyder det fuldt ud, indtil jeg starter i skole på onsdag, det skal nok blive interesserandt. Kan kun sige, jeg glæder mig til mit ’’High School Musical’’-eventyr begynder.

Love, Cecilie (-;

søndag den 15. august 2010

USA Part 1. NYC

Så sidder jeg i lobbyen på hotellet i New York. Intet internet, ingen sightseeing, ingen Manhatten. Der bliver bare ventet, klokken er 6.58, selv om jeg fik cirka 7 timers søvn i nat er jeg stadig helt væk. Mit fly går 10.10 så vi bliver snart kørt til lufthavnen. Det var så New York.. Et par sky skrabere i det fjerne og en masse biler, Nice??

Så blev man lidt høj alligevel, at se NYC fra et fly på vej op i det blå det sku lidt fedt. Håber jeg kommer til at støde på New York igen på min lange rejse, sker forhåbentligt, vil se, mærke og lugte atmosfæren i NY’s endeløse gader. That’s a life goal baby!

Charlotte, NC med en masse dejlige mennesker! Dansker, grønlændere, italienere og en australier, kan mærke det den ene overnatning med AFS bliver fed. Haha. I morgen kommer familien Blaisdell-Buck, det bliver vildt fedt, glæder mig til at finde ud af om de så er de slags mennesker de har udgivet sig for, haha, glæder mig så sindssygt meget!!

Tankerne svæver rundt i mit lille hoved, jeg er stadig helt rundt på gulvet eller som en dejlig ven har sagt; Min hjerne er sovs og mit hovet en gryde, hahahahahahaha, savner dig allerede. Som jeg sidder her i flyet på sæde 21f, destination Charlotte, NC, sidder og kigger ud af det lille fly vindue, ud på de hvide skyer som dækker jorden som et gigantisk vat tæppe, smukt er det altså. Jeg tænker på fremtiden, fortiden .. På dem jeg elsker hjemme og de nye mennesker som jeg kommer til at elske. Jeg har byttet min hverdag ud med en anden, den danske trygge ud med den amerikanske uvidende. Det bliver fedt, det bliver sørgeligt, men ikke mindste et eventyr for livet!!

Ha det godt alle sammen. Elsker jer Cecilie, peace out.

Og far jeg har ikke smidt noget væk (:

søndag den 18. juli 2010

Velkommen guys (-;

Så håber jeg intet crap sker, nu når jeg endelig har fået lavet denne blog. Bloggen er opdrettet fordi jeg jo som i forhåbenligt ved flyver til USA her d. 12 august og først kommer hjem til maj-juni 2011. Jeg vil prøve at skrive her på bloggen så meget som mugeligt, så i hjemme i kedelige DK kan følge med i mine vildt spænende bedrifter. I må også meget gerne skrive tilbage til mig enten her (hvis man kan det) ellers på mail, skype, facebook m.m. Svare ikke min telefon! Nu vil jeg nyde resten af min sommerferie med jer mine yndlings mennesker- familie og venner! Jeg ønsker alle en fed sommerferie. Enjoy and have fun (-;