onsdag den 11. juli 2012

Endnu en sommer.


Så er det atter sommer. Sommer på godt og ondt (mest godt, heldigvis).

Solen skinner.. For det meste. Den brænder på min krop og gør mig til et nyt menneske. Fjerner vinterens ar og gør den klar til nye.

Som jeg står der på havnen omringet af Københavns fantastiske arkitektur, alene, føler byen, føler mig selv. Blæser vinden mit hår væk fra ansigtet, i det øjeblik kan jeg se alt klart, trods skyerne hurtigt kommer frem og skygger for fantasien og efterlader mig alene og uklar igen.

Det er drenge, det starter altid med drenge… Ved ikke hvad de vil. Men jeg ved dog heller ikke denne gang hvad det er at jeg vil. Så vi er vel lige gode om det? 

At tage den ene dag efter den anden, leve i nuet, uden nogen forventninger om hvad fremtiden vil bringe, det er sådan det skal være. Selvfølgelig skal man have mål i livet, et slut punkt som man vil opnå og stræber efter. Men i søgen på kærlighed skal der ingen forventninger tilføjes, for hvis det først bliver en vane at forvente, bliver skuffelse en forventning.

Men hvis man nu ser bort fra dem og problemerne der der tilhører, er min tilværelsen yderst tilfredsstillende! Nyder ferien under dynen og ude i det fri, lever og elsker det!

Om 13 dage sidder jeg på et fly på vej tilbage, tilbage til mit andet hjem, The States. 
I miss you and will soon be back.

Indtil da,
Ciao