torsdag den 25. oktober 2012

Kulde? Nej det er da varmt.


Husk at være glad, for livet, hvert øjeblik, oplever du desværre kun en gang.

Det er oktober, koldt og mørkt, tiden hvor vinter depressionen banker på døren, eller… Sådan er det for mange.

Mit liv lige nu er op og ned dog min intuition er den rigtige.
Jeg lægger alle de stupide ting bag mig, gemmer dem lang væk, gemmer dem et sted hvor de skal findes om et stykke tid, ikke i dag, ikke i morgen men en dag i fremtiden hvor jeg føler at de er vigtige.

Jeg har faktisk ikke tid til dette, arbejde og skole, skal jo tages i betragtning. Der skal tjenes til føden og studeres til fremtiden.
Men i dag eller nu følte jeg bare for det, de ting jeg går og grubler på skal jo ud en gang i mellem.

Disse par uger har ændret mit liv drastisk, jeg vil ikke sige at jeg har lært mig slev bedre at kende,(det skal nok komme hen af vejen) men mennesker, folk som er kommet til at betyde verdenen for mig er glad mødt op. Med smil og glæde er jeg forandret til det bedre, gladere dage, festlige stunder, dem bliver der kun flere af og de skal gemmes, der langt, langt væk, hvor de en dag i fremtiden bliver gravet frem og husket på. Men selvfølgelig skal de også værtsættes, hver dag og hver stund skal nydes til dets fylde og personerne som de indeholder skal vide at jeg holder af dem og at de medvirker til gavn for mig.

Michelle, Emma, Mor, Far og Gustav m.m. Dette går ud til jer, tak fordi i gør min hverdag til noget specielt (:

Og ja den sidste person, du ved hvem du er, du er også inkluderet i det ovenstående.

Som det sidste ord, lev nu for fan’! Nyd hvad der skal nydes og gem resten væk til den dag det bliver brugbart.

Vi ses
Cecilie Tchikai Mikkelsen  

onsdag den 11. juli 2012

Endnu en sommer.


Så er det atter sommer. Sommer på godt og ondt (mest godt, heldigvis).

Solen skinner.. For det meste. Den brænder på min krop og gør mig til et nyt menneske. Fjerner vinterens ar og gør den klar til nye.

Som jeg står der på havnen omringet af Københavns fantastiske arkitektur, alene, føler byen, føler mig selv. Blæser vinden mit hår væk fra ansigtet, i det øjeblik kan jeg se alt klart, trods skyerne hurtigt kommer frem og skygger for fantasien og efterlader mig alene og uklar igen.

Det er drenge, det starter altid med drenge… Ved ikke hvad de vil. Men jeg ved dog heller ikke denne gang hvad det er at jeg vil. Så vi er vel lige gode om det? 

At tage den ene dag efter den anden, leve i nuet, uden nogen forventninger om hvad fremtiden vil bringe, det er sådan det skal være. Selvfølgelig skal man have mål i livet, et slut punkt som man vil opnå og stræber efter. Men i søgen på kærlighed skal der ingen forventninger tilføjes, for hvis det først bliver en vane at forvente, bliver skuffelse en forventning.

Men hvis man nu ser bort fra dem og problemerne der der tilhører, er min tilværelsen yderst tilfredsstillende! Nyder ferien under dynen og ude i det fri, lever og elsker det!

Om 13 dage sidder jeg på et fly på vej tilbage, tilbage til mit andet hjem, The States. 
I miss you and will soon be back.

Indtil da,
Ciao