Minutter til timer, timer til dage, dage til uger, uger til måneder. Livet her er ved at blive hverdag, rutiner. Dog familie og venner pepper den op. Skole er gået fra nyt og spændende til, ja skole. Vejret er blevet normalt og jeg finder mig selv længere og længere oppe om aftenen. Den nye verden er blevet normal, blevet en del af mig ligesom jeg er blevet en del af den. Trangen efter Danmark, efter det velkendte, er blevet mindsket men dog ikke forsvundet.
Mennesker er mere anderledes end jeg forventede, jeg føler mig meget dansk her, hvor jeg ikke følte mig den mest danske person blandt venner i Danmark. Hvis du udfolder dig på en måde ud over det sædvanlige bliver du straks stemplet, sat i en bås for dig selv og de andre mennesker som prøver at være anderledes. Jeg prøver at være så normal som muligt, men har dog for nogles opmuntring fundet et par venner som er ligeglade, det fedt!
Jeg skal dog passe meget på hvad jeg spiser!!!! Det koster omkring 50kr. for en person at spise på en god restaurant, så kan folk nok selv regne ud hvad fast-food koster. Det smager dog godt alt sammen.
Her er så anderledes, men røv fedt.
Hils omkring jer, Cecilie
