søndag den 16. januar 2011

Halvvejs

Jeg kigger ud af mit vindue, alt hvad jeg ser er et villa kvarter med træer og biler, sne der er halv smeltet og mennesker der går forbi i ny og næ. Fortæl mig så hvad du vil vide?

Hvad ville du fortælle om hvis dette var hvad du så hver dag? Når du stod op, kom hjem fra arbejde og igen når du gik i seng.

Mit liv er ligesom dit, den samme udsigt hver dag. Hvad er der at fortælle, ja jeg kan bruge tid på at side og beskrive årstiderne, når farverne på bladene skifter og de til sidst falder af. Men det ved du jo allerede selv, der er jo også træer der hvor du end er.

U.S.A, Danmark, Afrika, Peru, folk tror det er så forskelligt, en helt anden hverdag, men om du end køre i bil, cykler eller går til skole er det i bund og grund det samme.

Det der er med til at gøre den største forskel er mennesker, de mennesker der tager dig ind eller holder dig ude. De mennesker hjælper dig enten med at føle dig hjemme eller forladt.

I mit tilfælde har jeg 5 måneder tilbage til at nyde de mennesker, de mennesker som har vist sig at være venner ikke fjender. De mennesker jeg kommer til at savne, fordi de lukkede mig ind. Samme som de mennesker jeg allerede savner, men vil se snart, dem ved jeg at jeg nyde i fremtiden, kan se hver dag. De mennesker her er dog et spørgsmål om tid. Derfor dedikerer jeg meget af min tid på dem, dem som jeg kun har tilbage i en alt for kort tid.

Så giv mig en pause til at nyde dem, for jeg kommer jo snart tilbage og vil forblive jeres for altid.