Endnu en måned er gået, nu går vi snart ind i marts og før vi ser os om er min tid her I U.S.A, I en anden verden, omme. Jeg tæller månederne ned og venter spændt på den dag jeg hopper på flyet og vinker farvel til det liv jeg har her. Et liv der er godt men så anderledes, et liv som er fyldt med tanker og overvejelser, tanker om fremtiden og om nuet. Et liv fyldt med opture og nedture, gode venner og fjender, et liv som er meget stille og roligt, sådan set fra mit perspektiv, kedeligt.
Disse måneder har jeg brugt meget på at reflekterer over livet, ikke kun mit liv, men over alles liv, og vores liv sammen som en helhed. Hvad handler det enlig om? Du dør jo en dag alligevel. Om man finder lykke i karrierer, kærlighed eller venner er forskelligt fra menneske til menneske, jeg ved at jeg i hvert fald ikke finder lykken i at være ensom, jeg finder ikke lykken på landet, blandt træer og køer, eller blandt kæmpe villa kvarterer hvor alle huse ligner hinanden, og alt der er i kilometers afstand er de store villaer som bliver ved og ved og ved. Alt føles tømt, dette er drøm kan jeg ikke kan se meningen i.
Hils omkring jer, Cecilie (: