søndag den 16. januar 2011

Halvvejs

Jeg kigger ud af mit vindue, alt hvad jeg ser er et villa kvarter med træer og biler, sne der er halv smeltet og mennesker der går forbi i ny og næ. Fortæl mig så hvad du vil vide?

Hvad ville du fortælle om hvis dette var hvad du så hver dag? Når du stod op, kom hjem fra arbejde og igen når du gik i seng.

Mit liv er ligesom dit, den samme udsigt hver dag. Hvad er der at fortælle, ja jeg kan bruge tid på at side og beskrive årstiderne, når farverne på bladene skifter og de til sidst falder af. Men det ved du jo allerede selv, der er jo også træer der hvor du end er.

U.S.A, Danmark, Afrika, Peru, folk tror det er så forskelligt, en helt anden hverdag, men om du end køre i bil, cykler eller går til skole er det i bund og grund det samme.

Det der er med til at gøre den største forskel er mennesker, de mennesker der tager dig ind eller holder dig ude. De mennesker hjælper dig enten med at føle dig hjemme eller forladt.

I mit tilfælde har jeg 5 måneder tilbage til at nyde de mennesker, de mennesker som har vist sig at være venner ikke fjender. De mennesker jeg kommer til at savne, fordi de lukkede mig ind. Samme som de mennesker jeg allerede savner, men vil se snart, dem ved jeg at jeg nyde i fremtiden, kan se hver dag. De mennesker her er dog et spørgsmål om tid. Derfor dedikerer jeg meget af min tid på dem, dem som jeg kun har tilbage i en alt for kort tid.

Så giv mig en pause til at nyde dem, for jeg kommer jo snart tilbage og vil forblive jeres for altid.

1 kommentar:

  1. Kære Cecilie

    Interessant læsning. Det lyder til at du på nuværende er blevet træt af at svare på de mange mails og breve du dagligt får tilsendt fra venner og familien i Danmark.

    Du skal vide, at vi forstår du er i en splittet situation, hvor venner fra U.S.A, din amerikanske familie, highschool og de sociokulturelle oplevelser i U.S.A fylder ekstremt i dit hovede.

    Du har kun 5 måneder tilbage i U.S.A, så kalder Danmark, dit elskede København, dine elskede venner og veninder, gymnasiet og familien atter. Hverdagen bliver hurtigt den samme og du vil savne U.S.A, venner og kulturen som aldrig før. Nyd tiden du har tilbage på den drømmerejse du i så mange år har drømt om og som nu er gået i opfyldelse.

    Dine danske venner og veninder, familie og bekende skal nok være der når du kommer hjem og gir den gas på Roskilde Festival 2011! Også selvom du ikke har det store overskud til at skrive til dem trods de bruger tid på at skrive til dig. De forstår godt, at du har brug for at integrere dig i det der skulle blive dit livs største psykiske og socialekulturelle oplevelse.

    Du modnes, vi modnes... Det er en win win situation (0;

    Knus Kys og STORT Kram fra Mor

    SvarSlet