Klokken er 8.08, det er fredag morgen og i dag skal jeg ud og opleve verdenen. Jeg skal gennem en ca. 4-5 timers lang rejse, i tog og i bil. Alt dette for tre dage i Washington D.C, det har bare at være det værd! Som jeg sidder her i toget, alene men tryg, føler jeg en frihed som jeg har savnet. Frihed til at gøre hvad jeg vil, alene, være mig selv for et øjeblik, nyde det, elske det.
Washington var ikke som jeg forventede det, det var en fantastisk tur, en fantastisk by, der forandrede mit syn på en række ting. Jeg fandt ro i den ellers så store og trafikerede by. Fandt hvad jeg savnede så inderligt, frihed, bykultur og mennesker.
Klokken er 19.02, det er søndag aften og mine trætte øjne lukkes og åbnes. Den sidste time er skudt i gang, jeg vil snart være hjemme i min seng og alt vil gå tilbage til normalt. Skole, lektier og venner, dog har jeg noget at se frem til. Om præcis 3 skole dage drager jeg til Washington igen, haha ja jeg kan. Tager med AFS til Washington, hvor jeg høre hjemme.
Hils omkring jer, Cecilie.
Kære Cecilie (0;
SvarSletSuper følsomt indlæg...
Der er tid til at tænke dybere for tiden, hvilket er godt for sjælen. Tankerne flyver rundt i hovedet og du mærker dig selv mere end du nogensinde har prøvet før... Det er ikke altid en rar følelse men fysisk og psykisk har du nu mulighed for at samle indtryk,tanker, muligheder, stimuli, viden og meget mere.. Erfaringer som du resten af livet vil bruge når livets mangfoldige udfordringer popper op!!!
Vi er glade for bylivet fordi byens puls, stimuli og "gang i den" forhindrer os i at tænke dybere, fordi vi konstant bliver stimuleret i mange retninger.. Det er rart for så skal vi ikke ind og mærke efter inders inde i kroppen hvor det ind i mellem kan gøre ondt.. men tro mig Cecilie.. Du vil takke roen omkring dig. Den er dit fundament for dine fremtidige skridt i livet..
Mange kærlige hilsner Mor (0;